Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De fjendtlige Indfald fra det tolvte til det fjortende Aarhundrede - 11. Lithauerne: Det vestlige Ruslands Erobring (1240—1430)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lithauerne: det vestlige Ruslands Erobring. 107
ham som «sin Fader», betale ham Skat og anbringe hans
Vaaben paa de mongolske Mønter. Khanen underhandlede
kun for at vinde Tid til Ankomsten af en stor tatarisk
Hær under Befaling af Edigei. Vitovt, der ved Hjælp af
sit Stenskyts og sine Armbøsser haabede at seire over
Masserne, gav Tegnet til Kamp. Men en omgaaende Be
vægelse skaffede Tatarerne Seiren. De to Trediedele af
den lithauiske Hær forbleve paa Valpladsen, Levningerne
af den forfulgte Timur til Dnieper, hvor han paalagde Kiev
Krigsskat. Saaledes tabte Vitovt sin imponerende Glands,
men han indgjød alligevel en vis Frygt, hvorfor Storfyrsten
af Moskov dog fandt det raadeligst at holde Fred med
ham.
Næppe var Vitovt begyndt at komme til Kræfter igjen
efter hint Nederlag, før han skred til et endnu navn
kundigere Foretagende mod den tydske Ridderorden. Stor
fyrsten af Lithauen var flere end en Gang stødt sammen
med de tydske Riddere og Sværdridderne. Den tydske
Orden havde paa denne Tid, i Kraft af Lehnsvæsenets Ud
vikling og Handelsstædernes Opkomst, tabt sin oprindelige
Energi. Imuderne i det sydlige Preussen gjorde Opstand i
Haab om Vitovts Understøttelse. En ny Stormester, Ulrik
af Jungingen, afviste den af Kong Jagello af Polen, Vitovts
Lehnsherre, tilbudte Mægling. Polens og Lithauens for
enede Stridskræfter tilligemed Tropper fra Bøhmen, Mahren,
Schlesien og Ungarn og en stor tatarisk Styrke rykkede
ind i Preussen. Stormesterens Hær var i Tal neppe halv
saa stor som Angribernes. Slaget ved Tannenberg, der
fortrinsvis blev vunden af Vitovt, som sprængte Tydskernes
venstre Fløi og Centrum tilbage, tilføiede Ordenens Magt
et varigt Knæk (1410). Stormesteren faldt og Ordens
hærens Tab var meget stort. Næsten alle Vestruslands
Fyrster havde taget Del i Kampen. Imudernes Land be
friedes fra det tydske Herredømme og forenedes med Li
thauen. Tre Aar efter havde Jagello, der var ledsaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
