Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 16. Det moskovitiske Rusland og Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsindtægterne. Retspleien. 189
af den Tids Rubler. Desuden fik Czaren aarlig fra Sibirien,
Perm og Petschora Pelsværk og andre Gåver, hvilke han
borttuskede til tyrkiske, persiske, armeniske, bukhariske
eller andre orientalske Kjøbmænd, der besøgte Markederne
eller landede i Rigets Havne. Endvidere forbeholdt Kronen
sig at drage de Embedsmænd, der uhindret en Tid lang
havde beriget sig paa Befolkningens Bekostning, til Regn
skab og fratage dem Byttet. Czaren, der ligesom Despo
terne i det gamle Ægypten havde taget Monopol paa visse
Grene af Handelen, optraadte paa Markedet som sine
Undersaatters troløse Konkurrent. Han sendte til visse
Provindser Agenter, der opkjøbte alt Pelsværk, Vox og
Honning; Eierne bleve tvungne til at sælge Varerne til
lave Priser, hvorefter de afhændedes med stor Avance til
Englænderne i Arkhangel eller til asiatiske Kjøbmænd.
Først naar Czarens Magasiner vare tømte, var det tilladt
de russiske Kjøbmænd at vende sig andet Steds hen for
at faa Varer. Fletcher anfører endnu flere andre Udpres
ningsmaader, hvoraf Czarens Regjering fra Tid til anden
betjente sig.
I den borgerlige Retspleie var der tre Instanser, nem
lig: 1) Distriktstarostens, Sotniks, Domstol, der var oprettet
for hvert Hundrede af Plove; 2) Vojvodens Domstol i
Hovedstaden i hver Provinds og 3) den høieste Domstol i
Moskov. Trods Ivan den Tredies og Ivan den Fjerdes
Lovbøger var Loven dog saa forvirret og übestemt, at
Fletcher har kunnet sige, at der i Rusland ikke var nogen
skreven Lov. Rettergangen var den samme som i det
karolingiske Frankrig: kunde man ikke stille Vidner eller
præstere skriftlige Beviser, maatte Dommeren kræve Ed
af en af Parterne. Undertiden maatte Edens Værdi be
styrkes ved Tvekamp. De Kjæmpende, siger Herberstein,
bebyrdede sig med flere Vaaben og med tunge Rustninger;
men hæmmedes saaledes af alt dette Jern, at en Russer
stedse beseiredes af en Fremmed: Ivan den Tredie forbød
ikstad Folkebibliotek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
