Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 16. Det moskovitiske Rusland og Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Straffelovgivning.
190
da slige Kampe med Udlændinge. Stundom leiede den
ene af de stridende Parter en Mand til at kjæmpe for sig,
hvorved den retslige Tvekamp udartede til et Slags Skuespil.
Lovgivningen var i Gjældssager ligesaa streng som de
tolv Tavlers Love i det gamle Rom. Den insolvente
Debitor underkastedes «praviosch» d. v. s. han blev bunden
og halvnøgen pidsket tre Gange daglig paa en offentlig
Plads. Bevægedes Ingen af hans Smertensskrig til at be
tale for ham, var det ham tilladt at sælge Hustru og Børn
eller stille dem som Pant, men havde han ingen, blev han
Kreditors Slave. Straffelovgivningen var grusom. I Sager
angaaende Tyveri, Mord, Majestætsforbrydelse blev Tiltalte
udsat for alle de Pinsler, en spansk Inkvisitor havde kunnet
finde paa. Dødsstraffen var af forskjellig Art: der an
vendtes Hængning, Halshugning, Radbrækning, Spidning,
Drukning under Isen eller Pidskning til Døde med en
Knut. En Hustru, der havde dræbt sin Mand, blev ned
gravet levende indtil Halsen; Kjætterne bestege Baalet;
Hexemestre brændtes levende i et Jernbur; Falskmøntnerne
heldte man smeltet Metal i Halsen. Endelig maa man
ikke glemme den Dødsstraf, der bestod i Sønderlemmelse
i mange Stykker og Legemets Sønderflængelse med Jern
hager. Adelsmanden, der dræber en Muschik, straffes kun
med en Bøde eller med Ris. Dræber en Adelsmand sin
Slave, udsætter han sig ikke for nogen Straf, thi Slaven
er hans Eiendom.
Førend Patriarkatet blev oprettet, var Værdigheden som
Metropolit i Moskov den høieste Værdighed i den russiske
Kirke; derefter kom de sex Erkebiskopper af Novgorod,
Rostov, Smolensk, Kasan, Pskov og Vologda; derpaa de
sex Biskopper af Riæsan, Tver, Kolomenskoje, Vladimir,
Susdal og Krutiski eller Sarai, hvis Stifter vare umaadelig
store. Kirken var ligesaa afhængig af Czaren, som den
byzantinske Kirke havde været det af Keiserne: en Prælat
blev indsat eller afsat uden mange Formaliteter. Biskopperne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
