- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
414

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 30. Syvaarskrigens Afslutning. Polens første Deling. Revolutionen i Sverrig 1772

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dissidenter og Katholiker i Polen.
414
at gjenopbygge eller udbedre Kirker, som vare forfaldne;
Præster vare blevne mishandlede og dræbte. «De som
Missionærer udsendte Fædre,» hed det i Memoiren, «ud
mærke sig fremfor alle Andre ved deres Iver; nåar de
ere paa Missionsreise, sammenkalde de, understøttede af
den verdslige Myndighed, Landsbyernes græsk-katholske
Befolkning, ligesom en Flok Faar, beholde den hos sig i
Uger, tvinge den til at skrifte for dem, og for at indjage
Skræk i dem, der gjøre Modstand, reise de Pæle, lægge
Riskviste og Tjørn frem, samle Baal og skille Børn fra
deres Forældre og Hustruer fra deres Mænd. I Tilfælde
af Modstand blive de Gjenstridige mishandlede og holdes i
Fængsel hele Maaneder igjennem.» — Rusland under
støttede overfor den polske Rigsdag Dissidenternes Klager;
Kong Stanislaus August lovede at afhjælpe dem. Det
dreiede sig om at sikre Befolkningen fri Religionsøvelse
og de orthodoxe Adelsmænd de politiske Rettigheder, som
de foregaaende Rigsdage havde frataget dem. Men Rigs
dagen 1766 reiste den lidenskabeligste Opposition mod
disse Bestræbelser. Den Deputerede, Gurovski, der havde
forsøgt at tale til Fordel for Dissidenterne, var nærved at
blive nedhugget.
Fyrst Repnin, Keiserinde Katharinas Gesandt i Varschov,
opfordrede Dissidenterne til at gjøre Anvendelse af en
«Konføderation», der var et lovligt Middel. De Ortho
doxe forsamlede sig nu i Sluzk, medens Protestanterne
mødte i Thorn, under Beskyttelse af den preussiske Gesandt.
I Radom sammentraadte en Konføderation af Katholiker,
som vare fjendtligsindede mod Czartoryski’erne og frygtede
en Reform af Republikens Forfatning og Afskaffelsen af
liberum veto. Rusland, der i Forening med Preussen
havde garanteret Opretholdelsen af denne meningsløse
Forfatning, tog dem ligeledes under sin Beskyttelse.
80,000 Moskoviter holdt sig, paa et Tegn af Repnin, rede
til at rykke ind i Polen. Under saadanne Auspicier aab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free