Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeslaget ved Leipzig. 565
koaliserede Tropper og 1200 Kanoner; denne Styrke dan
nede omkring den en Halvcirkel, der kun lod Veien mod
Vest aaben. Napoleon, hvis Hærafdelinger stode opstillede
med Ryggen mod alle Leipzigs Porte, for at de kunde be
herske samtlige Veie, leverede nu den berømte Kamp, der
bærer Navnet: «Folkeslaget». Dette varede fire Dage.
Keiser Alexander viste stor personlig Tapperhed, idet han
opholdt sig indenfor de franske Batteriers Rækkevidde og
fremskyndede Afsendelsen af Forstærkninger til de meest
truede Punkter. Den 16de Oktober lykkedes det Fransk
mændene at hævde deres Stillinger. Den 17de Oktober
iagttog man hinanden, idet Koncentreringen af de Allieredes
Troppemasser paa denne Dag naaede Maximum. Den 18de
Oktober begyndte Slaget igjen med den største Heftighed:
Miloradovitsch forsikkrer, at Kanonilden var frygteligere
end ved Borodino; i dette Moment fandt Sachsernes Fra
fald fra Napoleon Sted. Den 19de Oktober begyndte den
franske Hær sit Tilbagetog mod Vest: Victor og Augereau
vare i Spidsen; Ney, Marmont, Garden og Napoleon vare
i Midten; Lauriston, Macdonald og Poniatovski dannede
Arrieregarden. Tilbagetoget afskares denne, da Broerne
over Floden Elster forhastet bleve sprængte. Macdonald
reddede sig ved Svømning; Lauriston blev tågen til Fange
med 30,000 Mand og 150 Kanoner; Poniatovski druknede.
Med ham forsvandt Haabet om Polens Gjenoprettelse ved
Napoleons Hjælp. Poniatovski, der var en modig, uinter
esseret og patriotisk Mand, havde ikke bekymret sig om
den franske Marskalstav, idet han udelukkende vilde være
Polakkernes Anfører.
Preusserne, der vare hadefulde mod Sachsen, vilde
tåge Staden Leipzig med Storm. Keiser Alexander skred
ind for at skaane denne og hidføre en Kapitulation med
de franske Tropper, der vare forblevne der. Hvad angaaer
Kong Frederik August af Sachsen, der var Fange i sit
Slot, saa modtog Keiser Alexander ham koldt. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
