Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 Napoleons Tilbagetog til Frankrig.
vægrede sig ved at underhandle med Kongen under Paa
skud af, at denne havde afviist de Allieredes Opfordring til
de tydske Fyrster og havde været Napoleon altfor urokke
lig hengiven. Maaske vilde Keiseren i Kongens Person
straffe den sidste sachsiske Fyrste, som havde regjeret
over Polen. Vi skulle ogsaa see, at Keiser Alexanders
Planer med Hensyn til Omfordelingen af Landene i denne
Deel af Europa ikke tillode ham at give Kongen af Sachsen
nogen Forsikkring.
Efter Slaget ved Leipzig styrtede det franske Herre
dømme i Tydskland sammen. Levninger af det vare
150,000 Garnisonstropper, fordelte mellem Fæstningerne
ved Veichsel, Oder og Elben. Ethvert Held, de Allierede
havde, betegnedes ved Frafaldet af et af de Folk, der
havde stillet sit Kontingent til Storarmeen 1812: først
Preussen, derpaa Østerrig og ved Leipzig Sachserne. Og
forinden Franskmændene naaede Rhinen, maatte de kæmpe
med Bairerne, der stod ved Hanau, og kaste disse tilbage.
Næsten samtidig skete Badens, Wiirtembergs og Hessen-
Darmstadts Frafald: medens disse Landes Fyrster endnu
tøvede med at skille sig fra Napoleon, vare deres Folk og
deres Regimenter, under Paavirkning af de tydske Patrioter,
allerede gaaede over i den anden Leir. Jérome Bonaparte
havde paany forladt Kassel. Danmark saae sig tvunget til
at tiltræde Koalitionen.
Napoleon havde trukket sig tilbage til den venstre
Rhinbred. Vilde Keiser Alexander overskride denne natur
lige Grændse for det revolutionære Frankrig? «Alexander,»
siger Bogdanovitsch, «der ved mange Aars Erfaring havde
overbeviist sig om, at hverken de Tab, der tilføiedes
Napoleon, eller de Traktater, der afsluttedes med ham,
kunde lægge Baand paa hans umættelige Ærgjerrighed,
Alexander, vilde ikke indskrænke sig til Befrielsen af
Frankrigs ufrivillige Forbundsfeller, men besluttede at føre
Krigen lige til hans Fjende var styrtet.» De forbundne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
