Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankfurter-Betingelserne. 567
Fyrster vare forsamlede i Frankfurt am Main, og man
drøftede der Spørgsmaalet om en umiddelbar Marsch mod
Paris. Keiser Alexander, Stein, Blucher, Gneisenau og
alle Preusserne stemte for en energisk og bestemt Op
træden. Keiser Frans og Metternich ønskede kun Napoleons
Svækkelse, men ikke hans Fald, der vilde udsætte Østerrig
for en anden Fare: Ruslands Overvægt paa Kontinentet.
Bernadotte vilde have Napoleon dethroniseret, idet han
nærede den taabelige Forestilling, at han, der havde for
raadt Frankrig, skulde kunne skaffe sig dettes Krone.
England havde foretrukket en varig og hurtig Fred for en
Krig, til hvilken det maatte give Subsidier, som udtømte
det og forøgede dets allerede enorme Statsgjæld. Disse
Meningsforskjelle og Betænkeligheder skaffede Napoleon
Tid til at samle og besinde sig. I Følge Neys Vidnesbyrd
«vilde de Allierede efter Slaget ved Hanau have kunnet
tælle deres Dagsmarscher til Paris.»
Napoleon havde gjenoptaget Underhandlingerne. Røm
ningen af Italien (hvor Murat paa sin Side forsøgte at bevare
sit Kongerige Neapel), af Holland, Tydskland og Spanien,
Frankrigs Indskrænkning til Rhinens og Alpernes naturlige
Grændse, det var «Frankfurter-Betingelserne». Napoleon
svarede gjennem Metternich, «at han samtykkede i Aab
ningen af en Kongres i Mannheim, og at Afslutningen af
en Fred, der kunde sikkre alle Nationers Uafhængighed til
Lands og til Søs, stedse havde været Maalet for hans
Politik.» Dette Svar syntes undvigende; men vare da de
Allieredes Tilbud alvorlig mente? Tilskyndede af Forræ
derne indadtil, offentliggjorde de Frankfurter-Deklarationen,
hvori de forsikkrede, «at de ikke førte Krig mod Frankrig,
men mod den Overvægt, som Napoleon altfor længe havde
udøvet udenfor sit Riges Grændser.» Bedrageriske For
sikkringer, en plump Fælde, i hvilken man kun kunde
fange en Nation, der var træt af Krige; der var enerveret
af to og tyve Aars ufrugtbare Seire, og hvis Hjælpekilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
