- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
576

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

576 Wienerkongressen.
i Europa. Men burde det have stillet sig paa Englands
og Østerrigs Side, efter at Rasumovski udtrykkelig havde
foreslaaet at indsætte Kongen af Sachsen som Hersker i
Rhinprovindserne ?
Uveiret fordelte sig endelig. Keiser Alexander er
klærede, at han vilde nøies blot med en Deel af Polen.
Preussen gik ind paa at modtage kun en Trediedel af
Sachsen med 700,000 Indbyggere. De øvrige Afgjørelser,
der fandt Sted paa Wiener-Kongressen, saasom: Organisa
tionen af det tydske Forbund, af Italien og af Kongeriget
Nederlandene, tilhøre den almindelige Historie. Men Tydsk
lands Omdannelse til et Forbund, i hvilket Ruslands Klienter,
Keiserhusets Forbundsfæller, havde en uafhængig Stilling
og udøvede en betydelig Indflydelse paa Forbundsdagen,
var ganske anderledes fordelagtig for Ruslands Magt og
Sikkerhed end den Tingenes Orden, der fremgik af Krigen
1870. Polen blev paany udstykket mellem Rusland,
Preussen og Østerrig: det var den fjerde Deling. Wiener
traktaterne fastsatte dog, at «Polakkerne, Ruslands, Øster
rigs og Preussens respektive Undersaatter, skulde have en
Repræsentation og nationale Institutioner, afpassede efter
den politiske Existentsform, som enhver af de Regjeringer.
til hvilke de hørte, vilde ansee det for nyttigt og formaals
tjenligt at tilstaae dem.» Krakov blev erklæret for en fri
og uafhængig Stad. Ved Wienertraktaterne fik Rusland
kun tre Millioner Sjæle (Kongeriget Polen), medens der
tilfaldt Preussen over 5 Millioner (det vestlige Polen, Svensk
Pommern, Sachsen, Westfalen, Rhinprovindsen) og Østerrig
10 Millioner (Galizien, Tydskland, Italien). Den Magt,
der havde gjort det Meste for Europas «Befrielse», var
den, der blev svagest belønnet.
Hvad der særlig havde bidraget til Udjævningen af
den sachsisk-polske Strid og Traktaternes Undertegning, var
Efterretningen om Napoleons Tilbagekomst til Paris. Bour
bonnernes slette Regjering havde virkeliggjort Keiser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free