- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
577

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slaget ved Waterloo 1815. 577
Alexanders mørke Anelser. De i Wien forsamlede Sou
veræner og befuldmægtigede Ministre vaklede ikke et Øie
blik. Keiser Alexander besluttede at styrte, «seiv om det
skulde koste ham hans sidste Mand og Rubel,» den fælles
Fjende. «Bonapartes» Kurerer, der overbragte fredelige
Forsikkringer, bleve standsede ved Frankrigs Grændse og
kunde ikke naae frem til Souverænerne. Napoleon søgte
forgjæves at vaekke Mistillid og Splid blandt de Allierede
og at drage Czaren over paa sin Side ved at sende ham
en Kopi af den mellem Talleyrand, England og Østerrig
afsluttede Overenskomst i Anledning af den sachsisk-polske
Strid. «Det eneste Resultat af denne Manøvre var, at
Keiser Alexander blev noget mere ophidset mod Bour
bonnerne og Talleyrand, medens Napoleon ikke fik nogen
Nytte deraf, og Frankrig kom til at lide derunder. (Albert
Sorel: le Traité de Paris.)
A f de 800,000 Mand, som Koalitionen nu var i Færd
med at kaste mod Frankrig, udgjorde det russiske Kontin
gent 167,000. Barclay de Tolly, der siden Slaget ved
Paris var Feltmarskal, førte Overkommandoen; under ham
kommanderede Dokturov, Rajevski, Sacken, Langeron,
Sabanejev, Jermolov, Wintzingerode og Pahlen. Trods
Efterretningen om Slaget ved Waterloo (18de Juni 1815)
og Napoleons anden Thronfrasigelse, rykkede Russerne
alligevel ind i Frankrig. Da Keiser Alexander kom til
Paris, fandt han Staden allerede besat af Bliicher, der be
handlede den som en erobret By: han fordrede en Kon
tribution paa 100 Millioner og stod i Begreb med at
sprænge Jena Broen i Luften. Keiser Alexander modtoges
som en Befrier af Befolkningen, hvem de preussiske Volds
handlinger havde indjaget Skræk. Han beskyttede Frankrig
mod Tydskernes overdrevne Fordringer, og han fandt en
Støtte i Wellingtons politiske Klogskab. Begge følte, at
Bourbonnernes Gjenindsættelse i et altfor formindsket
Frankrig vilde være enstydigt med at gjøre dette ulykke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free