Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 50 aars missionsarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skreven literatur. For 50 aar siden var der meget faa santaler
som hadde lært at skrive og læse, og om de hadde gjort det,
saa hadde de ikke lært santali, men bengali. Santalsproget
var meget ufuldkomment kjendt av fremmede. Der var
blit gjort nogen forsøk av to, kanske tre missionærer paa
at nedskrive sproget. Ære være det første forsøk, men de
var ufuldstændige. Mens missionærerne blandt det nær
beslegtede mundafolk i Chota Nagpur i en lang tid tænkte at
det vilde være umulig at bruke mundasproget som middel
til at bringe kristendommen til folket, og de brukte isteden
hindi, saa er det interessant at se, at en lignende tanke
aldrig synes at ha besat missionærerne blandt santalerne. Til
at begynde med gjorde vore første missionærer bruk av
bengali, men dette varte kun saa længe som de ikke hadde
lært at mestre santalsproget i den grad, at de var istand
til at bruke det. Naar en vil naa folket, saa er det uten
tvil den rigtige vei at bruke deres eget sprog. Det er
sandt, et ucivilisert sprog vil nødvendigvis i mange
henseender være mangelfuldt, og det vil ofte være nødvendig at
finde, ja delvis endog at lage uttryk for mange tanker.
Men i det lange løp vil dette tilstrækkelig erstatte alt besvær.
Den side av arbeidet som er omtalt her vil naturlig dele
sig i to. Paa den ene side var det missionærernes
bestræbelser at lære folket og deres sprog at kjende, og naar
arbeidet var gjort — forbigaaende at hjælpe andre i denne
henseende. Og paa den anden side gik bestræbelserne ut paa
at gi folket andel i det missionærerne har at gi: kristendom og
kjendskap til civilisationen, aandelig og verdslig skolegang.
Saa langt som det gjælder denne side ved arbeidet, saa
var det meget heldig at er av missionens grundlæggere,
nemlig Skrefsrud, hadde ualmindelige anlæg for sprog. Han
tok straks fat paa at lære sproget av folket, mestret
sprogets lyd (en meget vigtig ting for en missionær), fulgte
folket overalt, lyttet til deres samtaler, iagttok deres liv baade
det daglige og i fest og saa videre. Resultatet blev at da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
