Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tCrigen lader mig aldeles ingen ro faa. Jeg
ser tydelig, at den trækker ud, og naar den vil
ende, det er vanskeligt at forudsige. Vor soldat er
vedblevet at være den samme usedvanlige soldat,
som han altid har været; men fienden viste sig ikke
saa svag, som vi tænkte; se det er jo allerede fire
maaneder, siden krigen blev erklæret, og paa vor
side har endnu ikke været noget afgjort held. Men
imidlertid, hver dag berøver os hundreder af folk.
Mine nerver er saaledes beskafne, at alene krigstele
grammerne, hvori staar antallet af de dræbte og
saarede, gjør langt større virkning paa mig, end paa
mine omgivelser. En anden kan rolig læse: »Vore
tab ubetydelige, nogle officerer saarede, af de menige
50 dræbte, 100 saarede,« og glæder sig over, at det
er lidet; naar jeg læser noget saadant, træder et
helt blodigt billede frem for mine øine. Femti døde,
hundrede krøblinge — det er en ubetydelighed 1
Hvoraf kommer det, at vi bliver saa oprørte ved
efterretningen om et eller andet mord, naar bare
nogle faa mennesker er faldne som ofre? Hvorfor
indgyder ikke synet af lig, der ligger gjennemborede
at kugler paa valpladsen, os saadan skræk som synet
at det indre af et hus, der er plyndret af mordere?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
