Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Hvoraf kommer det, at f. eks. en jernbanekatastrofe,
der koster et snes mennesker livet, kan bringe hele
Rusland til at skrige over sig, medens en forpost
fegtning med det »ubetydelige« tab af et lignende
antal mennesker ingen opmerksomhed vækker.
For nogle dage siden sagde en bekjendt af mig,
en medicinsk student Lvoff, med hvem jeg ofte dis
kuterer krigen, til mig:
>Nu faar vi se, Du, din fredselsker, hvorledes
Du vil gjennemføre din menneskevenlige overbevis
ning, naar man tager os til soldater, og Du seiv skal
til at skyde paa mennesker.«
»Nei, Vasil Petrovitsch, man tager ikke mig, jeg
hører til reserven.«
»Ja, men hvis krigen trækker ud, mobiliseres
ogsaa reserven. Vær ikke for modig, turen kommer
nok ogsaa til Dig.«
Mit hjerte trak sig krampagtigt sammen. At
denne tanke ikke før har faldt mig ind? Ja, sandelig
vil man mobilisere reserven — her er intet umuligt.
»Hvis krigen trækker ud« ... ja, det vil den
sikkert gjøre. Og hvis denne krig ikke trækker ud,
saa blir det dog det samme, der begynder da en
anden. Hvorfor skulde man ikke føre krig? Hvorfor
skulde man ikke længer udføre store bedrifter? Jeg
tror, at den nærværende krig — er bare begyn
delsen til de kommende, som hverken jeg eller min
lille broder eller min søsters diebarn vil undgaa.
Og min tur kommer meget snart.
Og hvor bliver saa dit »Jeg« ? Med hele dit
væsen protesterer Du mod krig, og desuagtet tvinger
krigen Dig til at tage geværet paa skulderen og gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
