Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Jeg har ondt for at huske og tænke nu, broder
Ja, reis da! Det er nødvendigt.«
»0g Du, Kusma FomitschU
»Hvad mener Du med dit »og Du« ? Er det
kanske ikke sandt, som jeg sagde? Har Du gjort
Dig særlig fortjent til, at man skulde gjøre undtagelse
med Dig? Gaa, dø! Der gives raennesker, som er
nyttigere end Du, arbeidsommere end Du, og De
maa ogsaa afsted . . . Læg teppet tilrette . . . saa
tak!«
Han talte stille, med en understrøm af harme,
ligesom han vilde hævne sig paa en for sin sygdom.
»Ja, det er sandt, det Du der siger, Kusma.
Men gaar jeg da ikke? Protesterer jeg kanske for
mit personlige vedkommende? Hvis det var saa,
vilde jeg jo kunne forblive her uden videre; det er
ikke vanskeligt at faa det til. Men jeg gjør det
ikke; man fordrer, at jeg skal gaa, og jeg gaar.
Men alligevel kan jeg i det mindste have min egen
mening om dette.«
Kusma laa med øinene ufravendt fæstede i
taget, ret som han ikke hørte paa mig. Tilsidst
vendte han sit hoved mod mig:
»Tag ikke mine ord, som de var sagt,« sagde
han. »Jeg er nu mat og nervøs og ved virkelig
ikke seiv, hvorfor jeg er saa eggende. Jeg er bleven
saa stridssyg; sandsynligvis er det døden, som
nærm er sig.«
»PIold dog op, Kusma, og fat mod! Saaret er
rent, det begynder at gro, alt tyder paa det bedste.
Nu bør Du ikke tale om døden, men om livet.«
Marja Petrovna saa paa mig med sine store,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
