Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
sørgmodige øine, og jeg kom derved pludselig til at
erindre, hvad hun sagde mig for to uger siden:
»nei, han vil ikke blive frisk, han vil dø.«
»Og om jeg nu virkelig blev frisk? Det vilde
være godt,« sagde Kusma med et svagt smil. »Man
sender Dig afsted for at slaaes, og Marja Petrovna
°g jeg skal komme efter; hun som barmhjertig
søster, og jeg som læge. Og hvis Du bliver saaret,
skal jeg pleie Dig, som Du nu har gjort med mig.«
»Snak ikke mere nu, Kusma Fomitsch,« sagde
Marja Petrovna. »De har ikke godt af at tale saa
meget, og det er nu tillige tid, at vi maa begynde
at pine Dem.«
Han overgav sig til vor behandling; vi tog af
forbindingen og begyndte vort arbeide paa det brede,
sønderskaarne bryst. Og da jeg rettede vandstraalen
paa det blottede kjød, paa det som perlemor glin
sende nøgleben, mod den blaa aare, som gik over
hele saaret og nu laa der ren og fri, akkurat som
det ikke skulde være et saar paa et levende men
neske, men et anatomisk præparat, da kom jeg til
at tænke paa andre saar, som er langt frygteligere
baade efter sin egenskab og antal, saar, som oven
ikjøbet er bibragte ikke ved et blindt, ubevidst til
fælde, men ved menneskers fuldt bevidste virk
somhed.
Jeg skriver ikke i denne bog et ord om, hvad
der toregaar hjemme, og hvad jeg der maa gaa
igjennem. Alle de taarer, hvormed min moder møder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
