Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
er hændt i livet, — at dette kun var ulegemlige
tænomener. Det ene jagede jeg efter uden at vide
hvorfor; det andet skyede jeg uden at vide af hvilken
grund. Jeg vidste ikke dengang, at der i livet kun
gives en virkelig eksisterande ting — tiden. Tiden,
som skaanselløst gaar frem uden at stanse der, hvor
det ulykkelige menneske, som lever i minutet, gjerne
vilde holde den fast en stund, tiden, som ikke paa
skynder sine skridt en tøddel da, naar virkeligheden
er saa tung, at man helst vilde gjøre den til en
forbigangen drøm; tiden véd kun en sang, den
nemlig, som jeg nu saa pinende tydelig hører.«
Saaledes tænkte han, og uret tikkede og tikkede,
uophørlig gjentagende den evige tidens sang. Denne
sang bragte ham til at mindes meget.
»Det er isandhed forunderligt. Jeg ved, det
pleier at forekomme, at en eller anden egen duft
eller en gjenstand af usedvanlig form eller et sking
rende musikstykke kan i enndringen fremkalde et
helt, oplevet billede fra en fjern fortid. Jeg erindrer
saaledes: der døde engang hos mig et menneske;
en italiensk liredreier stod tilfeldigvis foran det aabne
vindu, og i det samme øieblik, som den syge havde
sagt sine sidste, usammenhængende ord og, idet han
kastede hovedet tilbage og rallede i dødskampen,
lød det forgnavede motiv af »Martha« :
«Jagtens færd
kan enhver
af en kvinde Jære,
øiets pil, mundens smil hendes vaaben ere.«
Siden den tid har hvergang, naar jeg er kommen
til at høre denne melodi — til denne dag har jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
