Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
hørt den en gang imellem: det absurde i livet vil
aldrig dø hen — for mine øine straks fremstillet sig
en sammenklemt pude og paa den et blegt ansigt.
Og naar jeg ser en begravelse, begynder straks den
lille lirekasse at spille mig i øret:
»Jagtens færd
kan enhver
af en kvinde lære
»Fy, hvor hæsligt! . . .Ja, hvad var det nu,
jeg begyndte at tænke paa: Se, det var det:
hvoraf det kommer, at uret, til hvis klang jeg for
længst synes at skulle være vant, minder mig om
saa mangt og meget? Mit hele liv. »Husk, husk,
husk . . .« Jeg husker! Ja, jeg husker altfor godt,
endog det, som det vilde være bedst ikke at huske.
Ved disse minder fordreier mit ansigt sig, min næve
knytter sig og slaar vred mod bordet . . . Se,
slaget overdøvede urets sang; et øieblik hører jeg
den ikke; men det varede bare et øieblik, hvorefter
den paany lød fræk, egensindig og haardnakket.
»Husk, husk, husk . . .«
O» ja, jeg husker. Jeg behøver ikke at tænke
længe elter. Hele mit liv — se, der er det saa
klart, saa klart! Man skulde kunne have nogen
glæde i det!
Han skreg dette høit ud med kvalt stemme;
stiuben snøredes sammen paa ham. Han troede,
han saa hele sit liv foran sig; han erindrede en
række hæslige og mørke billeder, hvori han var den
handlende person; han erindrede alt smudset i sit
liv, rodede op i sin sjæls skidne minder, men fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
