Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
»Herren er netop taget afsted med sin frue;
de er just gaaet ned ad trappen. Men traf De dem
ikke ?«
»Er de gaaet? Hvor kjedeligt!« løi han med
en saa rar stemme, at Dunjascha, som stod og saa
ham i øinene, satte op et meget tvilende ansigt; —
»men det var alligevel ikke saa nødvendigt. Hør,
Dunjascha, lad mig faa gaa et øieblik ind i herrens
kabinet . . . Kan jeg?« spurgte han med en und
selig stemme; »jeg maa skrive en billet ... det er
nu en saadan sag . . .«
Overtalende, med bønfaldende øine saa han paa
hende uden at tage tøiet ai sig eller vige fra pletten.
Dunjascha blev ganske konfus.
-Men hvad er det, Aleksej Petrovitsch . . . har
jeg da nogensinde . . . det er ikke første gang!«
sagde hun krsenket. »Vasrsgo’!«
Hsandhed, hvortil alt dette, hvorfor siger jeg
alt dette? Hun gaar dog efter mig. Jeg maa se
til at sende hende vask. Men hvorhen ? Hun har
sikkert gjettet noget; kanske skjønner hurr det alt.«
Dunjascha havde aldeles ikke gjettet noget,
uagtet hun i høieste grad var forbauset over gjestens
underlige mine og opførsel. Hun var bleven alene
tilbage i hele leiligheden og var glad ved at til
bringe, om det saa blot var fem minuter, med et
levende væsen. Hun satte lyset paa bordet og blev
staaende ved døren.
>;Gaa da, gaa for Guds skyld,« sagde han i tan
kerne til hende. Han satte sig til bordet, tog et
blad papir og begyndte at tasnke, medens han "hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
