Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
tiden følte Dunjaschas blik, som, forekom det ham,
læste hans tanker.
»Peter Nikolajevitsch,« skrev han, idet han stan
sede efter hvert ord, — »jeg har været hos Dig i
en meget vigtig sag, som . . .«
»Som, som,« hviskede han, — men hun blev
staaende og staaende. — »Dunjascha, gaa efter et
glas vand til mig,« sagde han med ét høit og
skarpt.
»Ja, saa gjerne, Aleksej Petrovitsch.« Hun
vendte sig og gik.
Da reiste gjesten sig ra stolen og gik paa taa
spidserne hen til sofaen, over hvilken hang dok
torens revolver og sabel, som han havde brugt i
den tyrkiske krig. Let og hurtig aabnede han
klappen paa hylstret, rev revolveren ud, stak den i
sidelommen paa sin pels, tog af en liden taske, som
hang ved hylstret, nogle patroner, som han hgeledes
puttede i lommen. Efter tre minuters forløb var
det glas vand, som var bragt tilstede af Dunjascha,
uddrukket, det ufuldendte brev forseglet, og Aleksej
Petrovitsch tog hjemover. »Der raaa blive en ende
paa det, der maa blive en ende paa det!« hvirvlede
det i hans hoved. Men han gjorde dog ikke en
ende paa det, straks efterat han var kommen hjem;
han gik ind i sit værelse og lukkede døren, kastede
sig uden at tage overtøiet af i en lænestol, betrag
tede et fotografi, en bog, tegningerne paa tapetet,
lyttede til urets tikken, der laa forglemt paa bordet,
og hensank i tanker. Og saaledes blev han siddende
uden at røre en muskel til langt paa nat indtil det
øieblik, da vi traf ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
