Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
store, lave lampe med en uigjennemsigtig kuppel
stod paa skrivebordet og brændte klart, men lyste
blot ned paa bordet og over et stykke af gulvet
og dannede der en skjælvende, rund, lys flek;
forresten var det halvmørkt i værelset; han kunde
skimte et bogskab, en stor sofa, nogle andre møbler,
paa væggen et speil, der reflekterede det oplyste
skrivebord, og en høi figur, som urolig bevægede
sig fra det ene hjørne af værelset til det andet, otte
skridt frem og otte tilbage, strøg hvergang forbi i
speilet. Af og til stansede Aleksej Petrovitsch ved
vinduet; en kold damp trængte om hans hede hoved,
mod hans blottede hals og bryst. Han skalv, men
blev ikke afkjølet. Han vedblev med at rode op i
sine albrudte, sammenhængsløse erindringer, idet
han kaldte tilbage i hukommelsen mange smaa de
taljer, forvirrede sig i dera, men kunde ikke forstaa,
hvad for noget at interesse eller vigtighed der var i
dem. Alene dette vidste han, at han indtil sit tolvte
aar, da faderen sendte ham til gymnasiet, havde
levet et ganske andet indre liv, og huskede, at han
da havde havt det bedre.
Men hvad er det, som drager Dig didhen, til
dette halvt bevidste liv? Hvad var det, som var
godt i disse barneaar ? Det var et eneste barn og
en eneste voksen mand, en »ligefrem« mand, som
Du seiv kaldte ham etter hans død. Du havde ret,
det var en »ligefrem« mand. Hurtig og let afbrødes
hans liv , etteiat det tørst havde tilintetgjort alt det
bode, som han i sin ungdom havde tilegnet sig; for
livet havde siden ikke bragt ham noget saadant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
