Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
sig straks til at slaa dem op, og efter at have opsat
alt, som det skulde, slaaet pælene fast og udspændt
lerredet, lagde næsten alle sig i skyggen.
»Mod regnet hjalp de ikke, mod solen vil de
nu beskytte os.«
»Ja, saa herrens ansigt ikke skal blive sol
brændt;« spøgte Fjodoroff, idet han fult skjelede
hen til mig.
IL
I vort kompagni var der to officerer: kom
pagnichefen, kaptein Zajikin og subalternofficer fæn
drik Stebjelkoff. Chefen var en mand af middels
alder, lidt tykvoksen og brav. Stebjelkoff var en
ungdom, netop kommen ud af skolen. De levede
i venskabeligt forhold til hinanden; kapteinen for
kjælede fændriken, gav ham baade mad og drikke,
ja han dækkede ham endog med sin eneste gutta
perkakappe, naar det regnede. Da man uddelte
teltene, flyttede vore officerer sammen, og da deres
officerstelt var stort og rummeligt, bestemte kap
teinen, at ogsaa jeg skulde bo hos dem.
Udmattet efter en søvnløs nat — aftenen forud
var vort regiment koramanderet til trosset, og vi
slæbte hele natten med at faa det op af vandpølene,
ja vi maatte bruge store træstokke for at faa det
ud af de smaa elve, som var gaaet over sine bred
der — sov jeg nu fast efter middagen. Oppasseren
hos kompagnichefen vækkede mig, idet han slog mig
let paa skulderen.
»Hr. Ivanoff! Hr. Ivanoff!« hviskede han, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
