Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 67
»Tre uger. Vi har jo marscheret i to . . .«<
»Vi gaar pokker i vold,« brummede Shitkoff.
»Hvad er det, Du brummer om, din gamle djævel.
Vil du sætte ondt blod blandt folkene. Hvilken pokker
er det, vi gaar i vold? Hvorfor siger Du saadant?«
»Vi gaar kanske til fest?« svarede Shitkoft
bidende.
»Nei, ikke til en fest; men hvorledes skal vi
da kunne holde vor ed . . . Hvad sagde Du, da
Du aflagde eden? »Ikke spare sit liv!« Ah, Du,
din gamle dumrian! Se paa mig!«
»Hvad sagde jeg, Vasil Karpijtsch? Gaar jeg
da kanske ikke med? Skal jeg dø, saa faar jeg det
det er greit nok . . .«
»Ja, det er jo saa! Tal videre . . .«
Shitkoft taug; hans ansigt blev mørkere og
mørkere. Forresten var heller ikke vi andre oplagt
til at snakke; det var altfor vanskeligt at gaa.
Benene gled, og folk faldt ofte i den lerede søle.
Høilydt banden lød over bataljonen. Fjodoroff var
den eneste, som ikke hang med næsen; utrast
telig fortalte han mig den ene historie efter den
anden fra Petersburg og landsbyen.
Dog, alt faar en ende. Engang da jeg en
morgen vaagnede i bivuaken, i nærheden af en
landsby, hvor det var bestemt, at vi skulde hvile
en dag, fik jeg se bla himmel, hvide lerhytter
og vinhaver, sterkt beskinnede af solen, og høre
muntre, livlige stemmer. Alle var allerede staaet
op, tørrede sig og pustede ud efter den tunge halv
anden uges marsch i regn uden telte. Da vi holdt
rast, bragte man os ogsaa saadanne. Soldaterne nav
R I KT s
Haandværkerforenin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
