Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
soldaterne. Det er bedst at holde sig ganske til
dem.«
Kaptejnen betragtede mig opmerksomt, som om
han vilde læse mine tanker. Efter et øiebliks be
tænkning sagde han;
»De vil vist være tilvens med dem ?«
»Ja, hvis det er muligt.«
»De har ret. Flyt ikke over da! Jeg har
agtelse for et saadant ræsonnement.«
Og han greb min lille haand med sin store og
gav sig til at ryste den.
En stund efter tog jeg afsked med officererne
og gik ud af teltet. Det lakkede mod aften; fol
kene trak kapperne paa og gjorde sig rede til
tappenstregen. Kompagnierne stillede sig i linjer,
saaledes at hver bataljon dannede et kvadrat, indeni
hvilket teltene og geværpyramiderne befandt sig.
Det var en hviledag, paa hvilken hele vor division
var forsamlet. Trommerne lød, etsteds langtbortefra
hørtes kommandoordene:
»Opstilling til bøn, huerne af!«
Og tolv tusinde mand blottede hovederne.
»Fader vor, Du som er i himmelen«, begyndte vort
regiment. Efter tur stemte hele leiren i. Seksti
kor, hvert paa tohundrede mand, sang hvert for sig
der hørtes vistnok dissonanser, men bønnen gjorde
dog et gribende og høitideligt indtryk. Lidt efter
lidt stilnede korene; tilslut hørte man regimentet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
