Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
den bataljon, som stod yderst i leiren, slutte med;
»Men fri os fra det onde«. Saa en kort tromme
hvirvel.
»Huerne paa!«
Soldaterne gik til hvile. I det telt, hvor jeg
holdt til, laa, ligesom i de andre, seks mand paa to
kvadratsaschener*); min plads var ved yderkanten.
Jeg laa længe og saa paa stjernerne og paa baalene,
idet jeg lyttede til den summende lyd fra hele leiren.
I naboteltet fortalte en eventyr, idet han uophørlig
gjentog ordene »nakanjets togo«; han udtalte ordet
»togo« og ikke »tova« . . .
»Nakanjets togo (d. v. s. tilslut) begav prinsen
sig til sin gemalinde og begyndte at gjøre hende
alleslags bebreidelser. Nakanjets togo .. . Ljutikoff,
sover Du, hvad?«
»Naa, saa sov da, Gud med Dig. Herre! Him
melens dronning . . . vore hellige fædre . . . »hvisker
fortælleren og tier..
I officersteltet snakkes der ogsaa. Paa det
indenfra oplyste lerred kunde man se de store, uforme:
lige skygger af dem, som sad i teltet, bevæge sig.
Af og til hørtes latterudbrud; det var adjutanten.
Paa gaden mellem teltene gik vagten i gevær frem
og tilbage; ligeoverfor- os, ved artilleriets bivuak,
som ikke var langt borte, gik ogsaa vagt med dragen
sabel. Af og til hørte man ogsaa hestenes stampen
og snøften; man kunde høre, hvorledes de stod
der og rolig tyggede havre, og det med akkurat
den samme godmodige tyggen, som jeg aldrig har
*) I saschen omtr. 2 meter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
