Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
til enden af gaden, vendte vi om og gik nogle gange
tause frem og tilbage. Ventsel begyndte saa først:
»Sig mig, drog De med i felten efter eget
ønske ?«
»Ja.«
»Hvad bevægede Dem dertil ?«
»Hvorledes skal jeg kunne forklare det?« svarte
jeg, da jeg ikke ønskede at indlade mig paa detaljer.
»Først og fremst var det ønsket om at gjøre erfa
ringer, iagttagelser.«
»Og sandsynligvis for at lære folket at kjende
i dets repræsentant — soldaten ?« spurgte Ventsel.
Det var mørkt, saa jeg ikke saa udtrykket i hans
ansigt; men jeg hørte dog det ironiske i hans
stemme.
»Hvor skal man lære sligt her! Der bliver ingen
tid til det, naar man her skal gaa og tænke paa at
komme til hvilestedet og faa sove.«
»Nei, uden spøg. Sig mig, hvorfor flyttede
De ikke over i kapteinens telt? Bryr De Dem
virkelig om, hvad dette bondefolk mener?«
»ja, det gjør jeg, jeg bryder mig derom, ligesom
om alle deres mening, som ikke har givet mig nogen
grund til ikke at agte dem.«
»Jeg har ingen grund til ikke at tro Dem.
Forresten er det jo nu en saadan mode. Baade
litteraturen og den hæver bonden paa en maade
op til skabningens perle.«
»Hvem taler om skabningens perle, Peter
Nikolajevitsch? Man har lært mennesket at kjende,
og det er godt!«
»Ak, lad det nu være nok med ækle ord!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
