Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
heden og viste sig at være sentimentalt tøv. Men
nu tror jeg, at den eneste maade at blive forstaaet
paa — det er!«
Han gjorde en bevægelse med haanden. Det
var saa mørkt, at jeg ikke forstod, hvad det skulde
betyde.
»Hvad er da det, Peter Nikolajevitsch?«
»Næven!« svarede han. — »Men godnat nu,
det er paa tid at lægge sig.«
Jeg gjorde honnør og gik til mit telt. Jeg følte
mig ubehagelig, kvalm.
I teltet syntes alle allerede at sove; men to
minuter, efterat jeg havde lagt mig, spurgte Fjodoroff,
som laa ved siden af mig, med sagte stemme;
»Michailijtsch, sover De?«
»Nei, jeg sover ikke.«
»Har De været ude og gaaet med Ventsel?«
»]a, just med ham!«
»Hvorledes var han mod Dem? Venlig?«
»Venlig, ja elskværdig.«
»J a , mod Dem ja, han anser Dem for en af sine
lige. Han er ikke saa mod os.«
»Hvad, er han da saa ond af sig?«
»Iii ... en ulykke! Han klapper kindbenene
paa mandskaberne i 2det jægerkorps, det best!«
Han sovnede straks ind igjen, saa jeg til svar
paa mit følgende spørgsmaal kun fik hans regel
mæssige og rolige aandedræt. Jeg hyllede mig
bedre ind i min kappe; i mit hode gik alt rundt
og forsvandt saa i en fast søvn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
