Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
III.
Efter regnet blev det varmt. Omtrent ved
denne tid kom vi fra landeveien, hvor vore ben
næsten sad fast i den opblødte grund, ind paa den
stoie chaussé, som gaar fra Jassy til Bukarest. Vor
første dagsmarsch ad denne vei vil altid erindres af
dem, som var med. Vi havde 35 grader 1 skyggen
og maischeiede den dag 48 verst. Det var stille
et lint, af tusinder ben i bevægelse sat kalkstøv
svævede over chausséen; det trængte ind i næse og
mund, lagde sig som pudder over haaret, saa man
ikke kunde skjelne dets virkelige farve; blandet med
sved bedækkede det alles ansigter med smuds, saa
vi saa ud som negre. Hvorfor vi ikke marscherede
i bare skjorten, men i fuld uniform, skjønner jeg
ikke. Solen brændte mod det sorte tøi og stegte
hoderne tvers gjennem den sorte kepi; gjennem
saalerne følte man de optrakkede chausséstene.
Mange holdt rent paa at tabe pusten. Uheldigvis
vai der faa brønde, og de, som var, havde saa lidet
vand, at teten i vor kolonne (det var en hel divi
sion) oste op alt og efterlod os, som ogsaa søgte
at tvinge og puffe os frem, bare en slimet vædske,
der var mere smuds end vand. Naar der ikke var
mere af den, styrtede folkene. Den dag styrtede
dei alene i vor bataljon paa vejen omkring 90 mand.
Tre døde af solstik.
Jeg udholdt denne prøve let i sammenligning
med de andre. Det kom maaske af, at vort regi
ment for største delen bestod af folk fra det nord
lige, og at jeg Ira barndommen af var vant til varmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
