Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 87
støtter de udmattede nerver. En faststoppet pibe
gjør sin runde blandt en ti mand og bliver saa
leveret tilbage til eiermanden, som da tager det
sidste drag, banker asken ud og forsigtig gjemmer
den i støvleskaftet. Jeg husker godt, hvor bedrøvet
jeg blev, da en af mine venner, hvem jeg havde
laant piben til at røge paa, mistede den, og hvor
han seiv ogsaa var bedrøvet og skamfuld. Det var
akkurat, som han skulde have mistet en hel ham
betroet formue . . .
Paa den store hvileplads — det var ved mid
dagstid — pustede vi halvanden å to timerr Efter
tedrikningen pleiede alle at tage en lur. Der var
stilhed over leiren; kun skildvagten ved fanen gik
trem og tilbage, en og anden af ofiicererne var
ogsaa vaagen. Man ligger paa jorden, med ranselen
under hovedet, uden hverken at sove eller være helt
vaagen; den brændende sol stikker ansigt og hals,
fluerne plager og lader en ikke faa sove, som man
vil. Drømme blander sig med virkeligheden; det er
jo ikke længe siden, man levede et liv, som var
saa uligt dette, i halvslummeren synes man at se
alt, man synes, at man er vaagen og ser huset med
den vante omgivelse, hvorledes det svinder alt
sarnmen: steppen, denne nøgne jord med torne ind
imellem græsset, denne ubarmhjertige sol og den
tørre vind, disse tusinder af underlig klædte folk i
hvide, støvede skjorter, disse geværpyramider. Alt
dette ligner en tung, underlig drøm . . .
»Giv agt!« kommanderer langtrukkent og haardt
med sterk stemme vor hlle skjeggede bataljons
kommandant, major Tschernoglasoff. Den liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
