Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
masse hvide skjorter begynder at røre sig; folkene
stønner og strækker sig, tager patrontaskerne og
ranselen paa og stiller sig i rækkerne.
»I gevær!«
Vi griber vore geværer. Jeg husker endnu
godt mit gevær no. 18,635, med lidt mørkere kolbe
end de andres og en lang skramme i det mørke
fernis. Endnu lyder et kommandoraab, og batal
jonen sætter sig i bevægelse henad veien. Foran
alle fører man vor kommandants brune hingst; den
kaster med halsen og slaar med hoverne; majoren
sidder blot i yderste nødsfald paa den; altid gaar
han i teten ved siden af sin hest med jevne skridt
som en egte infanterist. Han viser soldaterne, at
befalet ogsaa »lider«, og soldaterne elsker ham der
for. Han er altid koldblodig og rolig, spøger aldrig
og smiler ikke; først af alle er han oppe om mor
genen, sidst lægger han sig om aftenen; han omgaaes
folkene bestemt og afmaalt, uden skjælden eller
skrigen. Man siger, at hvis ikke majoren var der,
ved de ikke, hvad Ventsel da vilde gjøre.
Idag er det varmt, men ikke som igaar. Hertil
kommer, at vi ikke gaar paa chausséen, men langs
jernbanelinjen, paa en smal kant, saaledes at største
delen gaar i græsset. Det støver ikke; skyerne
trækker sammen; af og til falder en tung draabe.
Vi ser op mod himmelen, vi strækker haanden ud
for at prøve, om det regner. Endog de, som igaar
maatte blive tilbage, bliver modige; det er ikke saa
langt igjen at gaa, saadan en ti verst, og saa er det
rast, den efterlængtede hvile, ikke blot en kort nat,
men en nat, en hel dag og en nat til. Man begynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
