Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
i sin glæde at synge; Fjodors stemme høres over
de øvrige; det var den bekjendte sang:
»Der stod et slag ved Poltava»
Saa fortsatte han om, »hvorledes Tsaren fik en
kugle gjennem hatten«; derpaa begyndte han den
dumme og uanstændige, men blandt soldaterne mest
populære vise om Lisa, som gik i skoven og der
fandt en sort torbist, og hvorledes det gik hende
videre. Derpaa den historiske sang om Peter, hvor
ledes man fordrede ham til senatet. Og til fuld
stændiggjørelse af det hele den i vort regiment til
blevne sang om en mønstring for kejseren, hvorfor
de fik megen ros, og om bataljonens kaptein
Tschernoglasoft, hvorledes han siddende paa sin hest
instruerede sin bataljon ... og saa videre, en femti
vers.
»Fjodoroff!« spurgte jeg engang, »hvorfor
synger Du sligt noget som det der om Lisa? Jeg
nævnte endnu nogle sange, dumme og kyniske i
den grad, at selve kynismen tabte al betydning
og tilslut blev til nogle aldeles meningsløse toner.
»Det er nu engang saa, Vladimir Michailijtsch.
Men sig mig, hvortil er egentlig sangen? Det er
et slags skrig for at faa bevæge brystet. Ja, og saa
er det lettere at gaa, naar man synger.«
Sangerne hører op, og musiken begynder. Under
en passelig, kraftig og tor det meste lystig marsch
er det lettere at gaa; alle, endog de mest udmat
tede, retter sig igjen op og holder takt og retning;
man kan ikke kjende bataljonen igjen. Jeg husker,
at vi engang under musik marscherede seks verst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
