Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
paa en time uden at føle træthed; men da de ud
mattede musikanter holdt op at spille, forsvandt den
af musiken fremkaldte kvikke stemning, og jeg følte,
at jeg lidt efter lidt sank sammen og ogsaa vilde
være falden, hvis vi ikke tilfældigvis var komne til
et hvilested.
Da vi saa igjen havde marscheret en fem verst,
stødte vi paa en hindring. Vi gik henad en dal,
hvor der løb en liden flod; paa den ene side var
der bjerge, paa den anden — en smal og noksaa
høi jernbaneskraaning. De sidste dages regn havde
oversvømmet dalen, saa den dannede en tredive
favne bred sø midt i vor vei. Jernbanelegemet
hævede sig med sin dæmning over vandet, og vi
maatte gaa over paa den. Jernbanevogteren havde
allerede ladet den første bataljon gaa over, og den
var saaledes lykkelig kommen over paa den anden
side; men saa meldte han, at der om fem minuter
vilde der komme et tog, og at vi maatte vente. Vi
gjorde holdt og havde just sat geværerne fra os, da
brigadegeneralen viste sig i sin vel bekjendte kalesche
ved en bøining af veien.
Vor brigadegeneral var en kjæk kar. En stemme,
som han havde, har jeg aldrig truffet paa, hverken
i operaer eller i kirkekor. Lyden af hans bas klang
i luften som trompettoner; og hans undersætsige,
velnærede skikkelse med det røde, tykke hoved, de
svære, af vinden bevægede, sortblaa bakkenbarter
og de sorte, tykke bryn over de smaa øine, der
glødede som kul, naar han sad paa sin hest og ud
delte sine befalinger, var skikket til at gjøre sterkt
indtryk paa en. Engang under teltøvelserne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
