Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Chodijnske mark ved Moskau viste han sig i den
grad martialsk og kjæk, at det bragte en blandt
mængden staaende landmand saa i begeistring, at
han udraabte:
»Molodtschaga*)! Just slige maa vi ha’ dem!«
Fra den tid fik han bestandig navnet »Molod
tschaga«.
Han drømte om heltegjerninger. Nogle bind
krigshistorie ledsagede ham altid paa felttogene.
Hans mest yndede samtale med officererne var kritik
over Napoleons krige. Dette havde jeg naturligvis
blot hørt fortælle om ham; thi jeg saa meget sjelden
vor general; for det meste indhentede han os i sit
trespand midt paa marschen, kjørte med os til natte
herberget, leiede sig en soveplads og blev til den
følgende morgen; men saa om dagen igjen brød han
op og kjørte forbi os; soldaterne lagde da altid
merke til den sterke rødme i hans ansigt og den
større eller mindre hæshed i hans stemme, naar han
til os;
»Goddag, Starobjelser!«
»Goddag, Deres excellence!« svarede soldaterne
og føiede til:
»Hah reiser for at fordrive katzenjammeren fra
igaar, Molodtschaga!«
Og generalen kjørte videre, undertiden uden
noget andet følge, men undertiden efterat han først
havde givet en eller anden regimentskaptein et
tordenlignende reprimande.
Da han fik se vor bataljon, som havde gjort
*) En prægtig, ung mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
