Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
sagde Shitkoff som sedvanligt med gnaven stemme;
— »bare en tyrk skjød hamU
»Men, onkel, henfald nu ikke til fortvilelse. Tænk
Dem blot; vi alle er tørre, men Molodtschaga sidder
vaad 1 vognen sin,« sagde Fjodoroft, og alle omkring
satte i at le.
V.
Vi gik hele tiden langs jernbanelinjen; tog,
fulde af mennesker, heste og gods løb uafbrudt
forbi os. Soldaterne saa med misundelse paa gods
vognene, ud af hvis aabne vinduer hestene stak
sine hoveder. »Ser Du hestene, hvilken ære man
gjør dem? Men vi maa gaa!«
»Hesten er dum, den kan ikke holde saa længe
ud,« ræsonnerede Vasil Karpijtsch. »Men Du er
et menneske, forat Du skal opføre Dig, som Du
bør!«
Engang under en hvil sprengte en kosak med
en vigtig underretning hen til den befalhavende hos
os. Vi maatte reise os og stille os op baade uden
ransel og gevær, i bare hvide skjorter. Ingen vidste,
hvad det gjaldt. Officererne mønstrede folkene.
Ventsel skreg og skjældte som vanligt, især var det
nu over daarlig siddende livbelter, og med trampen
t marken gav han befaling til at bringe skjorterne i
orden. Saa førte man os hen til jernbanedæmrnngen,
og efter en temmelig langvarig opstilling stod tegi
mentet i to rækker langs veien. En hvid linje at
skjorter strakte sig en verst i længden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
