Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
»Børn!« skreg majoren. »Hans majestæt kei
seren vil komme forbi.«
Og vi begyndte at vente kejseren. Vor division
stod noksaa fjernt fra Petersburg og Moskva. Af
soldaterne havde kanske tiendedelen seet kejseren,
og alle ventede nu med utaalmodighed paa keiser
toget. Der gik en halv time; intet tog; folkene fik
lov til at sætte sig ned. Nu begyndte fortællinger
og samtaler.
»Vi1 han stanse ?« spurgte en.
»Langtfra? Stanse for hvert regiment! Han
ser paa os fra vognvinduet, og det er jo godt!«
»Og kan vi skjelne, brødre, hvem det er af
dem; der reiser jo mange generaler med ham?«
»Ja vist kan vi det. Jeg saa ham ifjor i
Chodijnka.«
Og soldaten strakte haanden ud for at vise, paa
hvor nært hold han saa keiseren.
Endelig, efter lo timers venten, viste sig en liden
røgsky i det fjerne. Regimentet stod op og rettede
sig. Først kom toget med tjenerskab og kjøkken.
Kokkene og kokkedrengene i hvide huer saa paa
os fra vognvinduerne og lo lidt sig imellem. Om
trent to hundrede favne efter kom keisertoget;
lokomotivføreren, som havde seet det opstillede
regiment, mindskede larten, og vognene rullede
sagte forbi vore øine, som længselsfuldt stirrede op
mod vinduerne; men der hang noget for alle sammen;
en kosak og en officer, som stod paa stigbrettet
paa den sidste vogn, var de eneste folk paa toget,
som vi kunde se. Vi stod og saa paa det hurtigere
og hurtigere bortilende tog, ventede endnu en tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
