Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
minuter, og saa gik vi tilbage til bivuaken. Sol
daterne vare skuffede og udtalte ogsaa sin misnøie.
»Det vil vare længe, før vi nu faar se ham!«
Det varede dog ikke saa længe. Før vi kom
til Ploeschti, sagde man, at keiseren vilde se os i
denne by.
Vi defilerede forbi ham, saaledes som vi stod
og gik, i de samme skiddenhvide skjorter og ben
klæder, i de samme upudsede og støvede støvler,
de samme tilrakkede ransler, patrontasker og felt
flasker. Der var ikke ved os noget ungdommeligt
eller noget kjækt; hver og en lignede mere en
simpel bonde, alene geværet og patrontaskerne med
patronerne i viste, at denne bonde skulde i krigen.
Man stillede os i en smal kolonne, fire mand i
bredden; paa anden maade vilde vi ikke være
komne gjennem byens smale gader. Jeg gik paa
den ene side og anstrengte mig derfor af al magt
at holde takten og retningen, men tænkte ogsaa paa
det, at hvis keiseren med sin suite kom til at staa
paa samme side som jeg, maatte jeg komme til at
passere lige forbi hans øine og meget nær ham.
Naar jeg blot saa hen paa den ved siden af
mig marscherende Shitkoff, paa hans, ellers bestan
dig mørke, men nu muntre ansigt, følte jeg, at
den almindelige bevægelse ogsaa smittede mig, at
mit hjerte begyndte at slaa heftigere. Jeg fik med
ét en følelse af, at alt for os afhang af, om keiseren
saa paa os. Da jeg sidenefter for første gang skulde
ud i kugleregnen, havde jeg en følelse, som lignede
denne.
Folkene gik hurtigere og hurtigere; skridtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
