Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
stemmer for et femte. En sortbrun, lokket ungarer,
næsten bare en gut, sidder foran alle; om den brede
krave paa hans fløielsjakke hænger dette underlige
instrument, en træharpe, akkurat en slig, som man
afbilder Pan og faunerne med.
Der var en række ulige lange træpiber, der var
stillet sammen saaledes, at de aabne ender af dem
vendte mod artistens mund. Ungareren vender
hodet snart til den ene, snart til den anden side,
blæser i disse træpiber og frembringer kraftige,
harmoniske toner, der hverken ligner klarinettens
eller fløitens. Han foredrager seiv de vanskeligste
passager, idet han vugger hovedet frem og tilbage;
det sorte, fedtghnsende haar falder ham ned over
panden; ansigtet er vaadt af sved og rødt; hals
aarerne er opsvulmede. Man kunde se, at det ikke
var let . . . Med strengeinstrumenterne som under
stemmer hørtes disse liøitetoner skarpt, vildt, men
dog smukt.
Generalen tog plads ved et bord, hvor der sad
nogle ham bekjendte pfficerer, der havde reist sig
ved hans indtrædelse, og sagde høit med et buk:
»Sid ned, mine herrer!« — hvilket havde hensyn
til de lavere staaende officerer. Tause tilendebragte
vi vort maaltid; Ivan Platonijtsch forlangte en flaske
rød, rumænsk vm, og efter den anden flaske, da
hans ansigt var bleven oprømt, og hans kinder og
næse havde faaet en rød larve, vendte han sig
til mig:
»De, unge mand, sig mig . . . Husker De den
svære marschr«
»Ja, Ivan Platonitsch.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
