Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
»De talte jo med Ventsel dengang?*
»Ja.«
»De greb ham over haanden?« spurgte kap
teinen i en unaturlig alvorlig tone. Og da jeg
svarte, at jeg virkelig havde gjort det, trak han et
langt og voldsomt suk og blinkede urolig med
øinene.
»De har gjort galt . . . dumt deri! Ser De,
jeg vil ikke give Dem nogen tilrettevisning. De
har handlet smukt . . . d. v. s. imod disciplinen . . .
Pokker ved, hvad jeg taaler! De tilgiver mig . . .!«
Han taug, idet han saa mod gulvet og sukkede.
Jeg sagde heller ikke noget. Ivan Platonijtsch
heldte i sig et halvt glas vin og klappede mig paa
knærne.
»Giv mig det løfte, at De ikke oftere gjør saa
dant puds. Jeg forstaar seiv . . . For en ung mand
er det tungt? Naa, hvad vil I da gjøre med ham?
Som en gal hund er denne Ventsel! Ser De
nu . . .!«
Ivan Platonijtsch fandt aabenbart ikke ord,
gjorde derfor en lang pause og tog saa igjen til
glasset.
»Det vil sige, ser De . . . han er et godt
menneske i virkeligheden. Det er, som om djævelen
rider ham undertiden. De har seiv set, at jeg ogsaa
for ikke længe siden har slaaet en soldat. Let.
Men naar den dumrian ikke seiv forstaar sin forseelse,
ser De, et saadant stykke træ . . . Men jeg,
Vladimir Michailijtsch, jeg er som en fader, skal
Gud vide, uden ondt, uagtet man undertiden kan
blive vred. Men hos ham — der er der system.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
