Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Deres velbaarenhed.« »Du ]yver!« »Nei, Deres
velbaarenhed. For at de ikke skulde blive vaade,
lagde jeg dem i ranselen!« Saa frækt svarte det
best. »Tag ranselen af og aabne den!« Han gjør
det ikke, men trækker skafterne frem under klaffen.
»Spænd op!« »Jeg kan trække dem ud, Deres vel
baarenhed, ogsaa paa denne maade.« Jeg fik ham
dog tilsidst til at spænde op. Hvad tror I saa?
Han trækker frem efter ørene en levende pattegris,
over snuden havde han bundet en snor, forat det
ikke skulde skrige. Med den høire haand til huen
satte han op et ærbødigt ansigt, medens han i den
venstre holdt pattegrisen. Den skurk havde taget
den tra en moldauer. Ja, det er vist, jeg kneblede
ham, men noksaa lemfeldig.*
Stebjelkoff vred sig i latter, saa han næsten ikke
fik frem:
»Men hvorfor! . . , Ivanoff, slog Du ham for
grisens skyld? Ha, ha, ha! .. . Jeg havde taget
grisen fia ham, ja det havde jeg gjort! . . .«
»Var det da ikke muligt at komme fra dette
paa anden maade, Ivan Platonijtsch ?«
"Aa De da! Det er i sandhed ærgerligt at
høre sligt. Jeg kunde da ikke bringe ham under
krigsret derfor!«
VIL ,
Natten mellem 14de og 15de juni vækkede
hjodoroft mig.
»MichaiIijtsch, hør!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
