Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
halvbrændt, tyrkisk landsby. Vi slog leir paa et
høit, brat fjeld; byen laa nedenunder, i dalbunden,
hvorigjennem en smal elv slyngede sig. Bratte,
hoie klipper hævede sig paa den anden side af
dalen. Der stod tyrkerne, tænkte vi; men de var
dog ikke saa nær. Paa dette bjerg blev vi staa
ende nogle dage, næsten uden brød og vand, der
maatte hentes langt nede fra en kilde, som vældede
frem af tjeldet. Vi var uden nogen forbindelse med
hæren og vidste intet om, hvad der foregik i
verden. En femten verst foran os holdt kosakker
torpostvagt; to eller tre sotnier*) af dem laa fordelte
paa tyve verst. Der fandtes ingen tyrker der.
Uagtet vi ikke kunde opdage fienden, tog dog
vor lille afdeling alle forholdsregler. Nat og dag
stod en tæt forpostkjæde rundt leiren. Som folge
af terrænets beskaffenhed var denne forpostlinje
meget lang, og hver dag var nogle kompagnier op
tagne med denne uvirksomme, men dog meget træt
tende tjeneste. Uvirksomhed, næsten permanent
sult, uvidenheden om stillingen havde en uheldig
indflydelse paa vore mandskaber.
De omkringliggende steder — regimentslasaret
terne — var overtyldte; hver dag bragte man tilet
eller andet divisionslasaret soldater, der led af feber
eller diarrhoe. I regimenterne var der faktisk til
stede fra halvparten til to trediedel af det fulde
antal. Alle var mørke tilsinds og ønskede, at det
maatte komme til kamp. Det vilde da ialfald være
en løsning.
*) Et antal af 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
