Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Endelig kom den. Fra kommandanten for
kosaksotnien kom en kosak sprengende med under
retning om, at tyrkerne begyndte at rykke frem,
og at han, kommandanten, havde maattet samle
sine folk og trække sig tilbage fem verst. Siden
viste det sig, at tyrkerne igjen vendte om uden at
tænke paa at fortsætte fremrykningen, saaledes at
vi kunde forblive rolig der vi var, saa meget mere,
som ingen gav befaling til at angnbe. Men den
general, som dengang kommanderede os — han var
fornylig kommen fra Petersburg — følte det samme
som sine folk. Ligesom disse syntes han, det var
uudholdeligt at sidde med hænderne i skjødet eller
staa hele døgn paa vagt mod en usynlig og, hvilket
alle var overbeviste om, en ikke eksisterende hende,
faa elendig mad og vente paa sin tur til at blive syg.
Alle ønskede, at det maatte komme til kamp. Og
generalen gav befaling til at rykke Irem.
Vi efterlod halvparten af afdelmgen i leiren.
Stillingen var forsaavidt lidet kjendt, at vi kunde
vente & angreb fra to sider. Fjorten regimenter,
husarer og hre kanoner satte sig ettei middag i be
vægelse. Aldrig havde vi marscheret saa fort og
saa kjækt undtagen den dag, da vi dehlerede forbi
keiseren.
Vi marscherede gjennom en dal og passerede
here forladte tyrkiske og bulgariske landsbyen I
de smale gadcr, der var mdfattede af mandshøie
hegn, mødte vi hverken mennesker, kvæg eller
hunde; alene høns fløi kaglende op paa hegnene og
tagene, og gjæs hævede sig med skrig og forsøgte
Fra haverne tittede grene frem, der hug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
