Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
umenneskelig haandgemæng. Gud ske lov, at saa
danne øieblikke, blot enndres som i en taage.
Da vi naaede frem, førte Ventsel for femte
gang levningerne af sit kompagni mod tyrkerne,
som aldeles overstrøede ham med bly. Den gang
trængte jægerne frem til landsbyen. Faa at dens
forsvarere blandt tyrkerne fik flygtet. Det 2det
jægerkompagm havde i to timer tabt to og femti af
lidt over hundrede mand. Vort kompagni, som jo havde
taget liden del i kampen — havde tabt nogle faa.
Vi blev ikke i den vundne position, uagtet
tyrkerne var slagne overalt. Da vor general saa,
hvorledes bataljon paa bataljon forlod landsbyen og
marscherede ud paa chausseen, og en masse kavalleri
med en lang række kanoner sluttede sig til, blev
han bange. Aabenbart kjendte tyrkerne ikke vore
kræfter, som havde ligget skjult i krattet; havde de
vidst, at ialt kun fjorten kompagnier havde drevet dem
ud af de byen omgivende hulveie, vandgruber og de
tætte hegn, der omgav havde de vendt
om og knust os. De var dobbelt saa mange som vi.
Om aftenen var vi igjen paa vor gamle plads.
Ivan Platomjtsch indbød mig til te.
»Har De seet Ventsel ?« spurgte han.
»Nei, ikke endnu.«
. »Gaa bort.i teltet til ham og bed ham komme til
os. Det menneskegræmmersigtildøde. »Toogfemti!
To og femti!« Andet hører man ikke. Gaa til ham.«
En tynd lysstump oplyste svagt Ventsels telt.
Han havde trykket sig ind i en krog i teltet og
med hodet paa en kasse laa han og hulkede tungt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
