Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
dem ned i paavente af sanitetssoldater med bære
bør. En jæger med knust haandrod kom skrækkelig
ynkende, med forvirrede øine og blaa i ansigtet af
blodtabet seiv hen og satte sig ved bækken. Man
forbandt hans haand og lagde ham ned paa hans
kappe; blodet stansede. Han havde sterk feber;
læberne skalv, han hulkede, idet han nervøst og
krampagtig jamrede sig.
»Brødre, brødre! . . . Kjære landsmænd! . . .«
»Er mange faldne?«
»Ja, mange, mange.«
»Er kompagnichefen endnu i behold ?«
»Ja endnu. Havde ikke han været der, var vi
slagne tilbage. De vil tage byen. De vil tage den
med ham i spidsen,« sagde den saarede med svag
stemme. »Tre gange førte han os frem, vi blev
slagne tilbage. Han angreb for fjerde gang. De
sidder i en hulvei, tyrkerne, og har mange patroner,
de strør dem udover . . . O, nei!« begyndte den
saaiede med et at tale i vildelse, idet han reiste sig
op og viftede med den syge haand: »vær ikke
uskikkelig! Vær ikke uskikkelig, Du, forbandede?« . . .
Med fordreiede, fremstaaende øine skreg han ud
en skiækkelig, grov forbandelse og faldt bevidstløs om.
Paa kanten af hulveien kom Lukin frem.
»Ivan Platonijtsch!« skreg han med en fremmed
stemme; »ryk frem!«
Røg, larm, stønnen, afsindige hurraer . . . Lugt
af blod og krudt. I røg indhyllede underlige, frem
mede mennesker med blege ansigter. En vild,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
