Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
bistaaet af sin Broder, alle sine 8 Modstandere; ved en anden værgede
han sig selv tredie mod 30 Angribere, dræbte 14 af disse, og drev
de øvrige paa Flugt.
En af de fornemste Vaabenfærdigheder var Sværd- eller
Haand-saxelegen, og i disse opnaaede Mange en næsten vidunderlig
Dygtighed. Den bestod i, at man legte med tre Sværd, saa at et
bestandig var i Luften, medens man havde et af de andre i hver
Haand; man kastede da stadigt et af Sværdene i Veiret, og greb
det nedfaldende ved Skaftet eller Spidsen. Som nogle af de
yp-perste i denne Leg nævnes Sigmund og Endrid Ilbreid; dog kunde
de ei maale sig med Olaf Tryggvessøn. Denne løb, medens hans
Folk paa Ormen hiin Lange roede med fuld Fart, udenbords rundt
om sit Skib yderst paa Aarebladene, idet han legte
Haandsaxe-legen, og altid greb han det nedfaldende Sværd ved Haandtaget.
Dette var en saa stor Behændighed, at Ingen vovede at efterligne
ham, og selv den nævnte Endrid svarede, da Kongen opfordrede
ham til at forsøge det samme: „Nei, Herre Konge, ikke bære
Guds Engle mig i Veiret som Dig."
I Bueskydning foretoges stadige Øselser, og Sagaerne give
beundringsværdige Exempler paa Dygtighed heri; ogsaa her var
Olaf Tryggvessøn udmærket, og bortskjød engang én Brikke fra et
Barns Hoved. Den navnkundige Einar Thambarskelver kunde med
en but Piil gjennemskyde en frithængende raa Oxehud. Brydning,
Steenkastning med Haand og fra Slynge, Brugen af Skjolde, Øxe
og Sværd vare ogsaa Gjenstande for daglige Øvelser, og det kan
saaledes ikke forundre, at de nordiske Krigere fra hiin Tid som
oftest betegnede sin Vei med Seire og Erobringer, hvor de droge hen.
Medens Handelsskibene i Almindelighed kaldtes Knarrer eller
Byrdinger, fik Krigsskibene Benævnelsen Langskibe. De større af
disse kaldtes Drager, oprindelig efter de udskaarne Figurer i
Lighed af en Drages Hoved og Hale, som prydede deres høit
op-gaaende For- og Agterstevne. De egentlige Langskibe maae, at
dømme efter den korte Tid, hvori de kunde bygges, og den
Lethed, hvormed de kunde transporteres paa Ruller, have været lidet
drægtige og i Almindelighed klinkerbyggede. Derimod synes det
som om Drageskibene i Regelen have været kravelbyggede; at
saaledes Ormen hiin Lange har været det, fremgaaer utvivlsomt af
Sagaernes Udtryk. Angaaende Skibenes Størrelse haves kun faa
og ufuldstændige Beretninger; kun enkeltviis angives et bestemt
Maal som for Ormen hiin Lange, der var 74 Alen i Kjølen. løv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
