- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
5

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5

rigt maa man gjerne slutte sig til Skibenes Størrelse efter det
Antal Robænke eller Rum, som de havde, og hvorved deres Styrke
betegnedes. Saaledes omtales, at Olaf Tryggvessøns Skib Tranen
havde 30, og at Ormen havde 34 Robænke. Sverres Skib
Olafs-suden siges at have havt 25 Rum med 6 Mand i hvert Under
Inge Baardssøns Regjering nævnes Skibe paa 32 og paa 36 Rum,
og der omtales Skibe med dobbelte Aarerader, nemlig 24 Aarer
mellem Øserummene og 48 ovenover; de øverste vare 20 Alen lange,
i hvert Halvrum skulde være 8 Mand, hvilket altsaa for et 36
Rums Skib giver en Besætning alene ved Aarerne af henved 600
Mand. Disse Fartøiers Høide angives derved, at det siges, at kun
de høieste Mænd kunde, staaende paa Kjølsvinet, naae Seilbommen
med sin Bredøxe. Dette vil omtrent give 10 å 12 Fods Høide;
Pladsen til Teltet angaves til at være 35 Alen.

Det største Skib, som omtales i Sagaerne, synes Haakon
Haakons-søns i Nærheden af det nuværende Fredriksstad byggede Skib
Kors-suden at have været; det angives at have været 9 Alen over Vandet, og
at dets Skandseklædninger rækkede til Teltaasen paa de andre Skibe.

Det er umuligt af saadanne ubestemte Angivelser med
Nøiagtighed at bestemme Skibenes Størrelse eller deres Besætningers
Antal; kun meget sjeldent omtales det hvormange Mand et Skib
havde. Der anføres, at Einar Thambarskelver paa sit Skib havde
mindst 200 Mand, at Olaf den Hellige paa sit Skib Karlshoved i
Slaget ved Nesjar foruden andet Mandskab havde 100 velbevæbnede
Mænd. Besætningen paa Ormen hin Lange maa efter Beretningerne
mindst have udgjort 600 Mand; man har endog villet anslaae den
til omkring 1000. Rimeligviis feiler man ei saameget ved at
ansætte Besætningen paa Hærskibene til i Gjennemsnit 100 å 200 Mand.

Hvad angaaer Skibenes Form, da vare de lange, smale,
rimeligviis temmelig fladbundede, skarpe for og agter og spidse i begge
Ender; man har Grund til at antage, at Bredden har været
omtrent ’/V & Vs af Længden. Forud og agter reiste Stavnene sig
høit i Veiret, og endte i ziirligt og med megen Kunstfærdighed
udskaarne Figurer, der i Almindelighed forestillede Hovedet og
Halen af en Drage, men ogsaa ofte af andre Dyr, hvorefter Skibet
havde sit Navn. Disse Stavnprydelser vare løse, saa at de kunde
borttages, naar man ikke ønskede, at Skibet skulde kjendes. De
vare ligesom den øvrige Deel af Skroget over Vandet udstyrede
med al mulig Pragt, saasom med Forgyldning, Snitværk og broget
Maling; paa Ormen hin Lange vare de herilt lueforgyldte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free