Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Paa de større Skibe fandtes i Skandseklædningen en eller to
Porte paa hver Side. gjennem hvilke man kom ind. I Strid
for-høiedes Skandseklædningeme ved at opsætte Stridsskjærme, de
saakaldte Vig-Gyrdler, for at besværliggjøre Entringen; disse
Skjærme vare forsynede med Huller til at skyde igjennem. Af
enkelte Beretninger synes det at fremgaae, at det undertiden brugtes
at give Skibene en Klædning af Jern plader ovenbords. Der er
ogsaa Grund til at antage, at enkelte Skibe have været forsynede
med en bevægelig Stavnskjærm forenfor den egentlige Stavn, deels
for at beskytte mod Fiendens Angreb, deels for at lette Entringen
fra eget til fiendtligt Skib, deels endelig for at beskytte i Tilfælde
af Paaseiling. Maaskee har denne Stavnskjærm været saaledes
indrettet, at den dreiede sig om et Led nede ved Kjølen. Der
gives ogsaa Antydning til, at nogle Skibe forud have været
forsynede med en skarp udløbende Spids. Ror synes idetmindste fra
først af ikke at have været i Brug: til Styring betjente man sig
af en Aare, hvis Form dog maaskee var anderledes end de øvriges,
og efterhaanden afløstes af det almindelige Ror. Pumper kjendtes
ikke, medens derimod Ankere tidligt sees at have været benyttede.
De mindre Skibe synes kun at have været dækkede for og
agter; de større derimod maae have havt Dæk heelt over, men
lavere paa Midten end ved begge Ender. Forstavnen under
Stavnprydelsen og den forreste Skarp af Forskibet kaldtes Halsen; det
er muligt, at vi heri have Oprindelsen til de riu brugelige
Søud-tryk „Hals, Halser", ligesom maaskee „Laaringen" kan afledes paa
lignende Maade. Den forreste Deel af Skibet indenbords kaldtes
Forskånelsen eller Rausn, Kanterne af denne nærmest Stavnen igjen
Saxene. Denne forreste Deel var, idetmindste i ærlig Strid, udsat
for det heftigste Anfald, og de Tapreste samt Dygtigste havde
derfor sin Plads her; de kaldtes Stavnboer eller Stavngjemmer,
undertiden ogsaa Ulvhedner efter de Ulveskindspelse (Vargstakker),
som de ofte vare iførte. Nærmest Stavnen havde Stavnboernes
Anfører ligesom Mærkesmanden med Høvdingens Mærke deres
Pladse. Agtenfor Rausn var Dækket lavere, og Krapperummet
begyndte. Her vare Robænkene, Mast m. m. anbragte, og her
havde den menige Deel af Besætningen sin Plads under Roning
eller Seilads, tildeels ogsaa i Kampen. Agtenfor Krapperummet
var Forrummet, hvori de i Striden Saarede anbragtes; ligeledes
forefandtes her Høisædekisten, hvori Yaabnene forvaredes.
Agtenfor dette Rum kom Løftingen, hvis Dæk var høiere end Dækket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
