- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
25

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25

mark, at de begge skulde mødes i Gøta-Elven for enten at
ind-gaae Forlig eller ved Vaabenmagt at afgjøre Tvisten om Danmark.
Sven mødte ikke, og Harald drog da vestover forbi Skagen,
herjede først Vendsyssel, derpaa Thy, og drog derefter videre langs
Vestkysten af Jylland, opad Eideren og stormede frem lige til
Heidaby i Nærheden af det nuværende Slesvig, Efter her at have
gjort et umaadeligt Bytte, og taget Mange tilfange, især fornemme
Fruer og Jomfruer, drog han atter samme Vei tilbage. Imidlertid
havde Sven samlet betydelige Stridskræfter, og laae, da Harald
seilede tilbage med sit Bytte og sine Fanger, i eller ved
Liim-fj orden med sin Flaade. Da Harald kom forbi Thy, holdt han sig
ganske nær Landet, saa at Sven fra Stranden kunde iagttage ham,
og endog raabe til ham, at han skulde komme iland for at slaaes
med ham. For svag hertil, afslog Harald dette, og fortsatte
Sei-ladsen, medens Sven skyndte sig ud af Liimfjorden med sin Flaade.
Ved Skagen fik Harald Modvind paa sig, og dreves af denne og
Strømmen sydefter, saa at han maatte lægge ind ved Lessø. Om
Natten opkom der en stærk Taage; da Solen stod op om
Morgenen, lettede denne, og Nordmændene saae et Skin som af en stærk
Ild i Horizonten. „Ned med Teltene," raabte Harald, „sætter Eder
til Aarerne, det er Danerhæren, som kommer mod os, det lyser af
Solens Skin paa deres forgyldte Dragehoveder." Virkelig var det
ogsaa de Danskes Flaade, som nu’ kom imod dem. Den var baade
langt talrigere og stærkere end de Norskes, og disse havde intet
andet Valg end skyndsomst at flye. Deres Skibe vare imidlertid
baade dybt lastede og vandtrukne; de elanske derimod lette i
Vandet, og halede saaledes stærkt ind paa dem. I denne Nød maatte
Harald kaste overbord, først næsten alt det Bytte, han havde gjort,
derpaa Madvarer, og endelig de danske Fanger paa Flaader,
dannede af Tønder, Fade og Stridsskjærme; opholdte ved at opfiske
det Overbordkastede og frelse Fangerne, bleve de Danske agterud,
og Harald undslap.

Undsluppen dennegang, kom han dog snart efter i en lignende
Knibe, som han med sædvanlig Raadsnildhed vidste at hjælpe sig
ucl af. Efterat have bygget Oslo, hvis Beliggenhed var ham
bekvem under disse Feider, udrustede han nogle lette Skibe, hvormed
han drog til Danmark. Med disse Skibe herjede han overalt ved
Liimfjordens Bredder; opbragte herover samlede Almuen sig trindt
om, Haralds Skibe havde kun lidet Mandskab, og han kunde ingen
Modstand gjøre. Ud af Fjorden kunde han heller ikke komme;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free