Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
thi her laae Svens Skibe udenfor ved Hals. Haardt betrængt og
forfulgt paa alle Kanter slåp han kun derfra ved at trække sine
Skibe over Eidet ved Livø Bredning mellem Balbjerg og Vunst.
Gjensidigt kjede af disse idelige Feider satte endelig Kongerne
hinanden paanyt Stevne til afgjørende Kamp i Gøta-Elven. Heller
ikke dennegang mødte Sven frem i rette Tid, og Harald maatte
sydefter for at opsøge ham. Endelig i Laholmsbugten mødtes
begge Flaaderne, og det kom til et Slag ved Udløbet af Nisaaen.
Harald havde kun 180 Skibe, de Danske derimod det dobbelte
Antal. Som sædvanligt laae begge Parter med Stavnene mod
hinanden med Undtagelse af Nordmanden Haakon Jarls Afdeling;
denne sværmede om udenfor, foruroligede Fiendens Ryg og Flanke,
og var overalt hvor Bistand tiltrængtes. Svens Skib laae Boug i
Boug med Haralds; Kampen var lang og haardnakket; tilsidst tog
Harald dog sin Modstanders Skib, vandt en afgjørende Seier, og
erobrede over 70 Skibe. Sven undkom ved Haakon Jarls Bistand,
og denne paadrog sig herved Kongens Vrede; han maatte flygte
til Sverige, haardt forfulgt af Harald, som ved denne Leilighed
bragte sine Skibe op i Veneren, idet de bleve trukne forbi alle
Fosserne i Gøta-Elven. Slaget ved Nisaa stod i 1062.
Endelig sluttedes de idelige Feider, som nu havde varet i 17
Aar efter Kong Magnus’s Død, ved et Forlig i Gøta-Elven 1064.
Harald levede efter dette i Fred i Norge, indtil det lykkedes Tostig
Jarl at overtale ham til at yde ham Hjælp i Forsøget paa at
støde Broderen Harald Godwinessøn fra Thronen. Med en stor og
prægtig Flaade paa 240 Skibe foruden Transportfartøier seilede
han i September 1066 over Nordsøen til Orknøeme og herfra til
Yorkshire. Her indtog han det nuværende Scarborough, vandt et
Slag ved Holderness, drog fra Humberfloden op i Ouse, og slog
ved Fulford begge Tostigs Brødre, hvorefter Staden York
eapitu-lerede. Men imidlertid ilede Kong Harald Godwinessøn til med
en talrig Hær, og medens Harald med kun en Afdeling af sine
Stridskræfter oppebiede endeel Gidsler fra Omegnen ved Stanford
Bro, overrumplede den engelske Konge ham med sin mange Gange
talrigere Styrke. Nordmændene strede med en glimrende
Tapperhed, men formaaede dog ei at tilkjæmpe sig Seieren. Harald faldt
paa Valpladsen med mange af Sine, og hans Søn Olaf, der var
bleven tilbage paa Skibene, maatte med disse skynde sig bort,
og drog først til Orknøerne, siden til Norge. Men selv engelske
Beretninger maae berømme de Norskes Tapperhed i denne blodige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
