Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Dyst, navnlig fortælle de om den kjække Nordmand, der længe
ene forsvarede Broen mod den hele fiendtlige Hær. Og vist er
det, at var ikke den engelske Styrke blevet saa haardt medtagen
af Nordmændene i dette Slag, vilde William Erobreren neppe
kunne have overvundet Harald Godwinessøn, og tilkjæmpet sig
Englands Throne nitten Dage senere.
Under Olaf Kyrres fredelige Regjering laae de norske Flaader
i Uvirksomhed, undtagen forsaavidt han strax ved sin
Thronbe-stigelse havde en kortvarig Feide med Kong Sven i Danmark, der
endtes med Fred og Forbund i 1068, og at han siden i 1086
sendte sin Svoger Kong Knut i Danmark en Flaade og
Hjælpetropper for at understøtte ham ved hans paatænkte Tog til
England, der dog gik overstyr ved Jydernes Oprør og Knuts Drab.
Men Olafs Søn og Efterfølger Magnus Barfod var ligesaa krigersk
som Olaf havde været fredelig, og drog allerede kort Tid efter
sin Thronbestigelse over Havet til Skotland. Her hjalp han den
skotske Kongesøn Donald Bane at bemægtige sig Thronen, og
underkastede sig derpaa Syderøerne, hvis Konge maatte hylde
ham som Lehnsherre (1094). Fire Aar efter drog han i Spidsen
for en mægtig Flaade atter vestover for at befæste sit Herredømme
over Øerne, herjede og underlagde sig dem alle, endogsaa Øen
Man, og bemægtigede sig endog Anglesey, efterat have fældet den
engelsk-nordmanniske Jarl Hugo af Shropshire i et Slag i
Anglesey-Sund, nu Menai - Strait. Derpaa vendte han sig mod Skotland,
hvor Kong Edgar havde fortrængt Donald Bane, og tvang Edgar
til at indgaae et Forlig, hvori han formeligt afstod Syderøerne og
Man til Magnus. Der fortælles, at Magnus efter dette Forlig
skulde have alle Øer vestenfor Skotland, om hvilke han kunde
fare med Skibe, der havde fast Ror, og at det var i Kraft heraf,
han fik Herredømmet ogsaa over Halvøen Cantire, dengang kaldet
Satiri. Han skal nemlig have sat sig agterud i et rorfast Skib,
ladet dette trække over Landtungen (Tarbet), der forbinder
Halvøen med Fastlandet, og paa denne Maade have tilegnet sig denne
betydelige Landstrækning.
Stridigheder med Sverige, i hvilke han ved Foxerne ved Lilla
Edet i Gøta-Elven baade blev slagen og senere vandt en stor Seier
(1100), udfyldte for en Deel Tidsrummet mellem hint Yesterhavstog
og Magnus’s sidste, der tiltraadtes 1102. Denne Gang gjaldt hans
Færd fornemmeligt Irland, hvor han fik Dublin afstaaet, og krigede
i Ulster. Men paa Tilbagereisen om Høsten 1103 blev han lokket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
