Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5$
derom tildeelt Portugiserne Afrikas Kyster, og hvad de ved at
følge disse havde optaget; Spanierne kunde altsaa kun vende
Blikket vesterud og der søge Feltet for deres Opdagelser og Virksomhed.
Det var Genueseren Christopher Columbus forbeholdt her at gjøre
de vigtige Opdagelser, som skulde øve en saa mægtig Indflydelse
paa hele den bekjendte Verden, og give Udviklingen af Søvæsenet
et endnu større Stød fremad, end nogen Tildragelse før havde
været istand til. Det har været paastaaet, at Columbus paa Island
ved at høre om Viinlandsreiserne har faaet de første Ideer, der
ledede til hans store Foretagende. Efterat have kjæmpet mod
mange Vanskeligheder, lykkedes det ham endelig at bevæge det
spanske Hof til at give sig 3 daarlige Skibe, hvormed han vovede
sig ud paa det vide Hav for at finde et Land, han paa sine Reiser
havde hørt omtale, men som han antog for at være det af
Venetianeren Marco Polo omtalte Cathoy eller China.
Det var ikke nok med de Vanskeligheder, han havde havt at
kjæmpe med førend Afseilingen hjemmefra; Passaten, hvori hans
Skibe seilede i Ugér, om hvis Grændser man da ei kunde have
noget Begreb, og som stedse drev dem længere bort fra Hjemmet,
fyldte hans Besætninger med en skrækkelig Frygt for ei at komme
tilbage. Al Lydighed truede med at ophøre, de fordrede strax at
vende tilbage igjen, og Columbus var nødt til saavidt at føie sig
efter dem, at han lovede at vende om, hvis man inden 3 Dage ei
saae Land. Man sætte sig ind i Columbus’s Stilling under disse
Omstændigheder, og man vil kunne tænke sig hans Følelser ved
inden de 3 Dages Forløb, Natten den Ilte October 1492, at høre
det saa længe ønskede Raab „Land!" og den følgende Dag see en
smilende Strand udbredt for sig, som, ihvorvel tilhørende en 0,
dog syntes at love større Landstrækninger i Nærheden.
Men uagtet al den Hæder, Columbus ved denne Opdagelse
med Rette fortjente, skulde han, senere behandlet med den største
Utaknemmelighed, ikke engang have den Tilfredsstillelse at laane
den nye Verdensdeel sit Navn; denne Hæder blev med mindre Ret
Americus Vespuccius tildeel, som langt sildigere opdagede Amerikas
Fastland. Kun faa Aar senere, i 1520, opdagede Fernando
Ma-gelhaeri Strædet, som bærer hans Navn. Han var Portugiser, men
i spansk Tjeneste.
Efter disse af Portugisere og Spaniere gjorte saa overordentlig
vigtige Opdagelser, maatte naturligviis Handel og Søfart tage en
ganske anden Retning, og hine Nationer maatte være de første til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
