Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
t
at høste de deraf flydende umaadelige Rigdomme. Dog bleve de
ikke længe ene om disse; Hollændere og Englændere vilde ogsaa
dele Fordelen; de første brøde det spanske Aag, de sidste, der
først paa denne Tid blive mærkværdige i Søhistorien, gjorde selv
Opdagelser og foruroligede jevnligt Spanierne. Disses Søfart var
selvfølgeligt betydeligt udvidet, og de maatte for at beskytte sin
rige Handel skabe sig en kraftig Marine. Under Philip den 2dens
Regjering var denne ogsaa stærk nok til at øve Indflydelse paa
de europæiske Anliggender, dog formaaede den ei at bringe de
oprørske nederlandske Provindser til Lydighed.
I de ældre Tider finde vi ingen nøiagtige Beretninger om
Englands Sømagt. Vel siges der, at engelske Skibe have dfeeltaget i
Korstogene, men det synes dog, at de ikke have udgjort nogen
betydende Deel deri. De franske Skibe vare under Korstogene kun
Transportfartøier, Krigsskibe havdes ikke. Philip 2 August kjøbte
Skibe af Genueserne, indtil han kom i Besiddelse af Normandiet,
hvis Beboere for en stor Deel vare Søfolk; dog naaede den franske
Marine ikke førend Cardinal Richelieus Tid nogen Anseelse.
Allerede i Nordens Historie ere Hansestædernes Flaader
omtalte. Dette mægtige Handelsforbund, som i 1254 oprettedes
mellem Lybeck, Brunsvig, Danzig *og Cøln, udvidede efterhaanden sin
Magt, og optog stedse flere, hvoriblandt Størsteparten af Østersøens
Handelsstæder i sin Forening. Deres Flaader vare talrige og
mægtige, og søgte at spille samme Rolle i Norden som Venedigs og
Genuas i Middelhavet. Men Opdagelsen af Amerika og Søveien
til Indien gjorde efterhaanden en Ende paa disse Handelsdespoter,
og førte de engang saa mægtige Byer tilbage inden de naturlige
Grændser for deres Virksomhed.
Ved de betydeligt længere o^ farligere Søreiser, som vare en
Følge af disse store Opdagelser, var det naturligt, at
Søvidenska-berne skulde faae et stort Opsving, og hurtigt maatte udvikles.
Efterat man maatte fjerne sig langt fra Kysten, blev det
nødvendigt at beregne Skibets tilbagelagte Vei og paaværende Plads med
større Nøiagtighed end hidtil. Ligesaa blev det nødvendigt at
forsyne Skibene med mere fuldkommen Takkelage og med
hensigtsmæssigere Seil, og i alle øvrige Dele at udruste dem fuldstændigere.
Skibsbygningskunsten maatte som før omtalt ogsaa paa Grund
af Kanonernes Indførelse undergaae betydelig Forandring og
Udvikling ; dog finde vi, at der endnu under Henrik den 7de i England
byggedes Skibe, som med Rette kunde kaldes uformelige. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
