Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Norden fra Calmarunionen til omtrent 1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
under Peter Blom. Denne blev selv fangen, gik i svensk Tjeneste,
eg tjente senere med Udmærkelse som Admiral.
Efterat Wallensteins seierrige Vaaben vare trængte frem ligetil
Østersøens Bredder, saae Danske og Svenske sig truede af en
fælles Fiende, og det maattte ligge ligemeget i enhver af disse
Nationers Interesse at holde ham borte fra den Adgang til
Østersøen, som han eftertragtede. Det var ogsaa hovedsageligt ved
Flaadernes forenede Bestræbelser, at det lykkedes at bringe denne
Hærfører til at ophæve Stralsunds Beleiring. Ligesaameget bidrog
den danske Flaade samme Aar til Glückstadts Redning.
Ved Torstenssons pludselige Indfald i Holsteen i December
1643 udbrød Krigen paanyt mellem de nordiske Riger. I Vinterens
Løb dreves i begge Lande paa Flaadernes Udrustning, og saasnart
skee kunde, udsendte de Danske sine Skibe til Landets Forsvar.
En stor Spænding havde allerede før Krigens Udbrud hersket
mellem begge de nordiske Magter, og Danmark havde endog sluttet
Forbund med Spanien, som udsendte en Flaade for med danske
Tropper at gjøre Landgang ved Stockholm. Denne Flaade blev
imidlertid slagen af de Svenskes Forbundne, Hollænderne, under
Admiral Tromp. Under Paaskud af, at Krigen var begyndt uden
deres Samtykke, vægrede dog. disse sig i at deeltage videre i
Fiendtlighederne, men en i Sverige bosat hollandsk Kjøbmand,
Louis de Geer, lod i Holland udruste en Flaade, som skulde
forene sig med de Svenskes. Christian den 4de ilede denne imøde
med 11 Skibe, traf ogsaa Fienden under Thiessen ved de danske
Øer i Vesterhavet, og tvang ham efter et Par hidsige Træfninger
i Listerdyb til med betydeligt Tab at vende tilbage. Ved sin
Tilbagekomst til Kjøbenhavn fandt han sin øvrige Flaade udrustet,
og begav sig nu med sin samlede Styrke sydefter for at opsøge
den svenske Flaade, som under Claes Fleming havde stukket i Søen.
Denne Flaade, som talte 30 større og nogle mindre Skibe, havde
først begivet sig til Kjøgebugt. for at forene sig med Louis de
Geers Flaade, men da hverken denne eller den danske opdagedes,
sattes Coursen paa Christianspriis, det nuværende Fredriksort
hvor Forbindelse iværksattes med Landtropperne. Begge Befalende
enedes oin at gjøre et Angreb paa Femern, og dette lykkedes
ogsaa uden at de Danske gjorde videre Modstand. Men imidlertid
var Kong Christian ikke langt borte; i Dagningen den 1ste Juli
1644 fik han den svenske Flaade i Sigte under Femern ved det
saakaldte Colbergerheide. Den laae endnu tilankers, men lettede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
